For jobcentre

FleksMatch.dk er et fortræffeligt redskab til at matche fleksjobbere med virksomhedernes behov for at få løst arbejdsopgaver, der ikke kræver en fuldtidsmedarbejder. Og jo flere virksomheder, der kender til sitet og mulighederne – jo flere jobåbninger og fleksjobansættelser bliver der skabt.

Derfor har dette afsnit til formål at hjælpe jobcentret med at profilere og markedsføre fleksmatch.dk, så endnu flere virksomheder besøger og bruger sitet til at finde deres nye medarbejdere blandt de mange dygtige fleksjobkandidater.




Billede til LinkedIn opdatering

Med dette billede i png-format (optimeret til LinkedIn opslag 1200×628 px) kan I hjælpe med at synliggøre sitet og jobcentrets kandidater på LinkedIn. Opslaget kan fx laves via Jobcentrets Company-side eller via egen LinkedIn profil.

Brug det eventuelt i kombination med profilarket nedenfor. Og så gør det ikke noget at gentage budskabet med jævne mellemrum – eller i takt med at der kommer nye kandidater på sitet.

Hent PNG-billedet til LinkedIn her.
Se eksemplet til venstre i stort format her.



Profilark med kandidatgrupper til udvalgte brancher
(Brug til opslag på LinkedIn og andre sociale medier)

Med denne wordskabelon er det muligt at samle grupper af kandidater på én A4-side, så man fx kan profilere dem over for udvalgte brancher via kommunens eller jobcentrets LinkedIn- eller facebook-side. Kandidaterne beskrives med to-tre linjer og der linkes til den fulde kandidatbeskrivelse på FleksMatch.dk

Skabelonen kan også anvendes som handout til kampagner, hvor jobcentret besøger udvalgte brancher for at finde jobåbninger til kandidaterne.

Hent A4 skabelonen i Word-format her.



Profilark med billeder
(til fx annoncer og plakater)

En af de helt store styrker ved FleksMatch.dk er “øjenkontakten” med fleksjobkandidaterne. Profilbillederne gør jobformidlingen levende og giver potentielle arbejdsgivere et mere detaljeret førstehåndsindtryk af kandidaterne. Derfor kan det være en god ide at lave kandidatarkene med profilbillederne på, så virksomhederne får en passende “smagsprøve” på den rigtige vare.

Det kræver lidt grafisk snilde at få det til at se professionelt ud, men det er godt givet ud i forhold til effekten. Skriv til os for at få tilsendt InDesign-skabelonen eller lad os hjælpe med at lave jeres ark.



Mødeforberedelsesark til virksomheder
Denne pdf kan med fordel fremsendes inden et planlagt virksomhedsbesøg med fokus på fleksjobordningen.
Typisk anvendes arket i kampagnesammenhæng og vedhæftes mødebekræftelsen til virksomheden for at sikre optimal forberedelse og forventningsafstemning.

Hent pdf-filen her.



Møderegistreringsark
Denne pdf i A4 format kan printes og anvendes på virksomhedsbesøg til at registrere alle relevante data om virksomheden. Primært i forhold til mulighederne for at ansætte fleksjobbere og sekundært i forhold til ordinær rekruttering og øvrige beskæftigelsestilbud (som fx virksomhedspraktik og løntilskud).

Registreringsarket gør det lettere at opsamle al nyttig viden fra møderne, så man mere effektivt kan matche virksomheden med relevante kandidater efterfølgende.

Hent arket her.



GoCard til virksomheder
Kan fx anvendes til hand-out på virksomhedsbesøg, så virksomheden også efter besøget bliver mindet om muligheden for at ansætte fleksjobbere til de mindre opgaver.

Har I brug for trykte Gocard i kraftig papkvalitet, så kontakt os på support@wanek-myrner.dk

Hent GoCard her.


Animationsvideo
Kan anvendes til hurtigt at introducere nye virksomheder til FleksMatch sitet. I er velkomne til at downloade filmen (klik på de tre prikker) og bruge filmen på egne sites / medier.

Mangler der noget?

Har I en god ide, der kan hjælpe med at markedsføre eller videreudvikle FleksMatch.dk, så tøv ikke med at skrive til os på: support@wanek-myrner.dk

 

Tilmeld dig FleksMatch-nyhedsmailen
Klik her og tilmeld dig nyhedsmailen, så du automatisk får besked, når der er nye funktioner, gode historier og tips til markedsføring af sitet og profilering af kandidaterne.

Vær med til at markedsføre og videreudvikle FleksMatch.dk

Vi vil løbende placere nye ideer og materialer til download på dette afsnit af sitet. Ligger I selv inde med en god ide eller specielle ønsker, så tøv ikke med at skrive til os på: support@wanek-myrner.dk