En god historie at have med til weekenden

Så kom jeg tilbage på kontoret efter at have etableret ugens sidste fleksjob (medmindre en arbejdsgiver finder en kandidat her på siden inden mandag morgen).

En selvejende institution havde behov for hjælp til at få løst praktiske opgaver som lettere vedligeholdelse og græsslåning. Den slags opgaver, der nogen gange ikke bliver løst, og som ligger og irriterer. Vi startede ansættelsen med 3 ugers ulønnet praktik, hvor arbejdsgiver og fleksjobberen lærer hinanden at kende. I dette tilfælde viste det sig, at fleksjobberen, som er slidt efter mange års hårdt arbejde som håndværker, kunne bidrage mere, end alle havde forventet. Der er stadig opgaver, der er for fysisk krævende for ham, men med den rette planlægning går det alligevel. Det tunge arbejde fleksjobberen ikke kan klare, har vi hevet ud af regnskabet, så han får løn for 7 timer og er på arbejde i 10 timer. 

Virksomheden, der har ansat fleksjobberen, vil være sit sociale ansvar bevidst og vi kan jo håbe at det smitter :-)

God weekend og tillykke med jobbet

-Jonas Lorenzen, Fleksjobambassadør Furesø Jobcenter